Vi har længe prøvet at finde, hvor familien egentlig stammer fra, og hvordan den er kommet rundt i verden. At vi oprindeligt kommer fra Tyskland, er næsten uden tvivl rigtigt. At vi kender de sidste 4 generationer, er også rigtigt. Vi kender dog intet til, hvordan familien er kommet fra Tyskland, hvordan, hvornår og hvilken vej. Derfor har vi efter mange undersøgelser fundet ud af, at i Sombor, Serbien, findes de fleste af de kirke- og offentlige bøger, hvor vi kan få noget at vide

Så turen går nu til Sombor, efter at have fået tilladelse fra de serbiske myndigheder til at søge i bøgerne, og forhåbentlig finde længere tilbage i familiens historie og geografi. Vi har en del fra flere kilder, men alle er afskrifter, eller kopieringer. Fejl er hyppige, så selve kilden er for det meste bedst.

Turen til Sombor startede med biltog fra Hamburg til Villach. Årsagen var, at vi gerne ville have bilen med, da vi ud over besøget i Sombor, også på hjemvejen skulle forbi Zagreb, for at finde informationer om familien der også. Desuden var der flere andre steder, vi gerne ville på vejen.

Så med biltoget gik det, og efter en overnatning undervejs gennem Tyskland og Østrig, ankom vi om morgenen i Villach, og fortsatte mod Sombor

Sombor
Vi havde bestilt værelser på Hotel Internacion, hvilket var udmærket. Fine værelser, god betjening, og en udmærket restaurant. Efter en bytur, vidste vi lidt om hvor tingene lå, og hvilken vej vi skulle, for at komme til Arhiv Sombor, det lokale historiske arkiv

Næste morgen begav vi os de 5 minutters gang over til arkivet, og fik vist tilladelsen, og kom i gang med at undersøge kirkebøger for Kolut. Arkivet har åbent fra 8:00 til 13:00, men vi fik flere dage lov til at blive noget længere. Det var udmærket, da vi ikke nåede alt det, vi gerne ville have undersøgt.

Efter lukketid, kørte vi rundt for at se på byerne, for at se hvor "vi" engang boede. Det var sjovt at se en stederne