Generelt

Navnet betyder "Sletten". Narsaq ligger på 60^o 54' nordlig bredde og 45^o 58' vestlig længde, ca. 40 km indenfor mundingen af Skovfjorden

Byen Narsaq blev oprettet som udsted (bygd) i 1883, på et sted hvor der var ruiner af en nordbogård

I 1950 fik stedet bystatus i egen kommune

Narsaq er den by i Grønland, hvor den første offentlige vandforsyning blev etableret. Byen havde i 1990 en befolkning på 1811 personer, med et vandforbrug på 161.890 m³ svarende til ca. 245 l/p/d

Industriens vandforbrug samme år var 74.130 m³

De sanitære forhold i 1949

De daværende sanitære forhold er beskrevet i rapporten fra den af Grønlandskommissionen udsendte "Vandekspedition". Udstedet Narsaq består i 1949 af ca. 70 huse, med ca. 430 lokale beboere. Derudover bor der for tiden en del danske håndværkere. Størstedelen af bebyggelsen er samlet langs en primitiv vej, beliggende på den lave fjeldryg nord for Kukasik elven, der løber ud i bugten med den daværende havn. Desuden findes der en samling huse på højen omkring kirken, samt 10-12 huse ca. 400 m nord herfor

Ca. 1/3 af husene er gode pæne træhuse, mens de 2/3 enten er primitive træhuse eller gamle grønlandske huse, opført af kampesten med græstørvsfuger. For disse 2/3 af husene er de sanitære forhold meget elendige. Renovation af enhver art henkastes udenfor boligerne uden noget system. Der findes ikke nogen form for spildevandsafløb, så alt spildevand hældes blot ud på terrænet udenfor husene. Kun for den førstnævnte tredjedel af husene er de sanitære forhold ordnet således, at man i hvert fald i nogen afstand fra husene anbringer sin renovation og hælder sit spildevand ud. Der findes ikke spildevandsafløb fra nogen af husene, men for den bedste tredjedels vedkommende findes retirader. For de øvrige beboere gælder den regel, at man forretter sin nødtørft hvor som helst, ofte på traditionsbestemte steder

Forsyningen med drikkevand sker ved afhentning fra 3 brønde. Disse er udført ved at man har gravet et hul i jorden og sikret dette mod sammenstyrtning ved hjælp af en trækasse. Siderne på trækassen er ført 60-70 cm op over terræn og kan foroven lukkes med et trælem. Vandet optages med en sejldugspose anbragt i en kæde

Kun en af de tre brønde er vandførende hele året, nemlig den der ligger umiddelbart nord for Kukasik elven. Mange beboere må derfor om vinteren gå op til 1 km for at hente vand. Det er derfor forståeligt, at renligheden hos den almindelige befolkning er meget dårlig. Kun hos de bedrestillede lokale, der har råd til hushjælp til blandt andet vandhentning, er de hygiejniske forhold tilfredsstillende

Foruden den ovenfor omtalte bebyggelse, findes på et areal syd for højderyggen syd for Kukasik elven en rævefarm med tilhørende boliger. Endvidere er der påbegyndt en række nye boliger til brug for funktionærer og arbejdere på den projekterede hermetikfabrik. Dette område vandforsynes fra en brønd ca. 25 m SØ for rævefarmen. Denne brønd er kun ført ned til 1,75 m under terræn, men i øvrigt sikret med en nedgravet trækasse som de øvrige brønde. Ved en prøvepumpning i juli 1949 blev der målt en ydelse på 1 m3/h

Det skal endelig nævnes, at der i rævefarmens hovedbygning er afløbsinstallationer fra WC, køkken og vaskerum. Afløbet fra Wc'et er ført til en 2,1 m dyb septiktank. Afløbet fra tanken er ført til et 20 m langt stendræn og videre til en sump, der er tydeligt forurenet af spildevandet

Vandekspeditionens forslag til forbedring af vandforsyningsforholdene

Det foreslås at gennemføre en foreløbig løsning allerede i 1949. Denne skulle gå ud på at erstatte brøndenes trækasser med betonringe og regulere og befæste terrænet omkring brøndene. Brønd 3, der er vandførende hele året, foreslås erstattet med en helt ny betonbrønd omgivet af et isoleret træhus og forsynet med en vingepumpe. Det foreslås at huset i de strenge vintermåneder holdes frostfrit med flagermuslygter, eller opvarmes med petroleumsovn

Der blev foretaget i alt 4 prøveboringer til vurdering af mulighederne, for at basere den fremtidige vandforsyning på indvinding af grundvand. Resultatet heraf var negativt. De vandførende lag og klippen blev fundet i så ringe dybde, at vandet måtte formodes at ville fryse om vinteren

Det blev herefter foreslået at bruge Kukasik elven som vandkilde. Oplysninger fra lokalkendte personer tydede på, at man størstedelen af året kunne forvente en vandføring på 5-7 m³/h. Ganske vist fryser overfladen i de strengeste vintermåneder, men vandet løber fortsat i de underliggende porøse lag

Ved en første udbygning foreslås udført et indtagssted ved Kukasik elven i kote 24 m, ca. 550 m øst for elvens udløb i havnebugten. Der nedsættes brøndringe i 2-3 meters dybde og bygges et isoleret pumpehus på stedet. Herfra lægges en forsyningsledning i frostfri dybde, dvs. ca. 2,0 m på sydsiden af højderyggen nord for elven og frem til havneområdet, hvor et eller flere tapsteder skulle oprettes

Det foreslås endvidere, at der i en senere udbygning udføres et dæmningsanlæg ca. 200 m højere oppe ad elven i kote ca. 55 m. Dæmningen skulle udføres 4 til 8 m høj. Det derved fremkomne reservoir skulle - alt efter dæmningshøjden - kunne rumme fra 3.000 til ca. 12.000 m³

Forarbejder 1950

I 1950 udførtes diverse forundersøgelser for etablering af vandindvinding og vandværk, samt anlæg af en helårsledning til hermetikfabrikken (rejekonserves). Da denne blev projekteret i 1948-49, regnede man med at vandforsyningen hertil kunne finde sted fra en mindre sø, ca. 1 km SØ for fabrikken. En nærmere undersøgelse viste imidlertid, at søens nedbørsareal var ganske ringe, ligesom dens stillestående vand var en hel del organisk forurenet. Afstanden til søen var også større end afstanden til det senere foreslåede vandindvindingsanlæg. Søen blev derfor opgivet som forsyningskilde. Senere ( i 1971) blev søen dog taget i brug som vinterreservoir

Til vurdering af det af vandekspeditionen foreslåede dæmningsanlæg ved Kukasik elven i kote 55 m, blev der udført prøvegravning i løsjorden, som bestod af groft grus og store sten. Da gravningen nåede en dybde på 4 m uden at nå fjeld, blev dæmningsanlægget opgivet, da det var indlysende, at det ville blive alt for bekosteligt

Under byplanekspeditionens besøg i sommeren 1950 undersøgtes blandt andet muligheden for at nedgrave en højdebeholder, kombineret med et indtagssted ved elven i kote 90 m. En måling på dette sted af elvens vandføring viste dog, at denne var for lille til befolkningens og industriens forsyning

Der blev endvidere foretaget målinger af elvens vandføring i en tør periode, umiddelbart ovenfor det anbefalede indtagssted. Disse målinger tydede på, at der i de underliggende gruslag strømmede en betydelig større vandmængde end den, som kunne måles over terræn. Det skulle således være muligt at udnytte de underliggende gruslags vandføring og opnå en betydelig større indvindingsmængde end de 18,7 m_³/h, som blev målt over terræn

Som det endelige resultat af undersøgelserne blev det fastslået, at vandforsyningen fremover skulle baseres på anlæg af et brøndarrangement i Kukasik elven, som foreslået af Vandekspeditionen

Dimensioneringsgrundlag

I 1951 udføres skitse- og detailprojekt for et egentligt vandforsyningsanlæg for industrianlægget og befolkningen i Narsaq. I den første udbygning omfatter anlægget opførelse af et vandværk med vandindtag i Kukasik elven, samt en helårsvandledning til hermetikfabrikken. Grundlaget for dimensioneringen var prognoser for udviklingen i befolkningsmængde og enhedsforbrug, samt prognoser for hermetikfabrikkens kommende forbrug af ferskvand

Indbyggertallet

I 1949 var antallet af fastboende som nævnt ca. 430 personer. Ved en fuld udbygning skønnes Narsaq at have ca. 450 husstande med 4-5 medlemmer hver, eller i alt ca. 2000 indbyggere. Hertil kommer sygehusets patienter og personale, med i alt ca. 150 personer. Børneskolens elevantal anslås til 10% af stedets faste beboere, eller ca. 200 elever. I 1. udbygning regnes kun med vandforsyning til hermetikfabrikken samt ca. 50 husstande med ca. 225 personer i den fremtidige bebyggelse ved rævefarmen

Vandforbrug

Der fandtes ingen erfaringstal for befolkningens enhedsforbrug, da dette var det første vandforsyningsanlæg i en grønlandsk by. Forbruget måtte skønnes efter bedste overbevisning og måtte opgøres ret detaljeret for at opnå det bedst mulige resultat

Ved skøn over befolkningens vandforbrug skelnes mellem forbrugere med større vandbehov (80 l/p/d) og forbrugere med mindre vandbehov (50 l/p/d). Forbrugets størrelse er afhængigt af husenes sanitære installationer

Endvidere regnes med et sommerforbrug til vanding af i alt 200 haver, hver på ca. 100 m2 med 1,5 l/m2/d, svarende til i alt 30 m³/d. Hermetikfabrikken opgives at bruge 150 m³/d. Hertil kommer en del mindre industriforetagender, med i alt 10 m³/d

Døgnforbruget i endelig udbygning bliver i middel på grundlag heraf beregnet til: ->

Det årlige vandforbrug i endelig udbygning udregnes på grundlag af 155 sommerdøgn og 200 vinterdøgn

• Sommerforbrug 53.000 m³
• Vinterforbrug 62.000 m³
• Årsforbrug 115.000 m³

Første udbygning dimensioneres i henhold til ovenstående for følgende forbrug:

• Middeldøgnforbrug 172 m³/d
• Max. timeforbrug 15 m³/h

Ved beregning af det maksimale timeforbrug, er der for befolkningen og fabrikken regnet med henholdsvis 1/8 og 1/12 af middeldøgnforbruget

Nedbørsareal og nedbørsmængde

På grundlag af målinger foretaget af Grønlandsdepartementets vejrtjeneste i perioden juni 1946 - november 1950, kan årsmiddelnedbøren beregnes til 744 mm. Målingerne er foretaget udenfor fjorden ved kysten (Simiutaq)

Nedbørsarealet udgøres af det 700 m høje Narsaq fjelds vestskråning. Størrelsen er opmålt til ca. 440.000 m2 af Geodætisk Instituts fotogrammetriske sektion. På grund af den højdemæssige beliggenhed, kan der regnes med større nedbørsmængde end målingerne ved kysten udviser. På grundlag af målingerne i Schwarzwald i 0 - 2000 m's højde, skønnes det realistisk at regne med et tillæg på ca. 50%, svarende til en middelnedbør på 1000 mm/år. Den årlige middelnedbørsmængde bliver da 440.000 m³. Det årlige vandforbrug på 115.000 m³, eller 26% af nedbøren, skønnes hermed i henhold til skitseprojektet dækket, når hensyn tages til fordampning og infiltration

Elvens vandføring

Som nævnt blev elvens vandføring på indtagsstedet i 1950 målt til 18,7 m³/h efter en lang tørkeperiode. Det blev ligeledes godtgjort, at der i de underliggende gruslag strømmede en betydelig større vandmængde end den, som kunne måles over terræn. Det skønnes herefter muligt ved anlæg af en enkelt filterbrønd, at oppumpe det maksimale timeforbrug, som andrager 15 m³/h i 1. udbygning

Derimod findes det mere problematisk at tilfredsstille et fremtidigt forbrug på max 76 m³/h i tilfælde af brand. For at klare så stort et forbrug, må det anses for nødvendigt at anlægge et passende reservoir i form af en udlignings-beholder

Vandværk 1951-52

Vandværket placeres ved Kukasik elven, med råvandsindvinding fra elven via en nedgravet filterbrønd i elvlejet. Brønden udføres som en betonbrønd med diameter 1,5 m, forsynet med slidser beregnet for infiltration fra de underliggende vandførende gruslag. Brønden omgives med et sten- og grusfilter. Vandværksinstallationerne anbringes i en etplans træbygning på ca. 52 m²

Vandet oppumpes fra brønden gennem en 100 mm sugeledning ved hjælp af 2 råvandspumper, hver med en ydelse på 18 m³/h ved 43 m vs., hvoraf den ene normalt står som reserve for den anden. Pumperne fungerer samtidigt som rentvandspumper. Foran pumperne anbringes en vacuumbeholder, der holdes ansuget af en vacuumpumpe (kompressor), styret automatisk af vandspejlet i vacuumbeholderen

På råvandspumpens sugeside tilsættes klor i form af natriumhypoklorit for desinficering. Efter pumperne tilsættes kalk og soda for afsyring af vandet, samt for at få dannet en kalkbeskyttelseshinde i vandledningerne. Doseringen af klor, kalk og soda sker on-off i takt med pumpedriften

Vandet filtreres gennem et trykfilter med sand for tilbageholdelse af urenheder og eventuelle kalkpartikler fra kalkdoseringen. Filtret har en diameter på 1,25 m. Filterhastigheden bliver 15 m/h ved en pumpeydelse på 18 m³/h. Trykfilteret returskylles med råvand med begge pumper i drift samtidigt. Efter trykfilteret passerer vandet en 5 m³ hydroforbeholder. Trykket i denne holdes vedlige af en kompressor styret af en pressostat på hydroforbeholderen

Ved afgangen fra vandværket anbringes en vandmåler med omløb, samt et udskiftelig rørstykke. Dette rørstykke, som er anbragt lige efter vandmåleren, tjener til inspektion for tæring og som led i kontrol med at kalkbeskyttelseshinde dannes. Vandværksbygningen holdes opvarmet af en oliefyret (pottefyr) varmluftsovn

Til distribuering af vandet anlægges en hovedvandledning fra vandværket til hermetikfabrikken. Ledningen anbringes dels i en isoleret ledningskasse af træ over terræn, dels nedsprængt under terræn i betonkanal. Til frostsikring anlægges parallelt med hovedledningen en cirkulationsledning. Hovedledningen og cirkulationsledningen udføres af støbejernsrør, begge med blystøbte samlinger. Ledningerne samisoleres. I fabrikkens maskinrum anbringes cirkulationspumpe og dampopvarmet varmeveksler.

Supplerende filterbrønd 1959

I løbet af 1950-erne bevirker det stigende vandforbrug, at vandværkets indvindingsbrønd med stadig kortere mellemrum løber tør. Dette sker navnlig om vinteren i januar og februar måned, samt i tørre sommermåneder. For at afbøde disse driftsforstyrrelser har man i hvert enkelt tilfælde måtte begrænse fabrikkens forbrug, ved en delvis lukning af dennes hovedventil. Et fortsat stigende vandforbrug gør det mere og mere nødvendigt at forøge vandindvindingen og samtidigt etablere en udligningsbeholder

I 1959 påbegyndes arbejdet med at etablere en supplerende indvindingsbrønd i elven. Denne udføres som den eksisterende og placeres 10 m fra denne, men i en anden gren af elvløbet, lige ovenfor det sted, hvor de to grene løber sammen. Sugeledningen fra den nye brønd tilkobles sugeledningen fra den eksisterende brønd. Ibrugtagning af den nye brønd sker i august 1960. Der blev senere foretaget nedramning af træspuns nedenfor brøndene, i et forsøg på at øge indvindingen ved at bremse den vandstrøm, som løber forbi brøndene.

Højdebeholder 1961- 62

Anlæg af filterbrønd nr. 2 giver desværre ikke den tilsigtede forøgelse af indvindingskapaciteten under ugunstige forhold (vinter og tørre somre). Målinger under sådanne forhold viser, at kapaciteten kun er ca. 11 m³/ h, svarende til ca. halvdelen af det maksimale timeforbrug i 1959. Ved kontinuerlig pumpning kan der imidlertid produceres 11 x 24 = 264 m³ og dette svarer netop til det maksimale døgnforbrug

I 1960 indledes projektering af en højdebeholder, for at opnå den nødvendige forbedring af vandforsyningsanlægets kapacitet. Det nødvendige beholdervolumen beregnes til 150 m³. Af hensyn til nødvendig reserve til brandslukning (ca. 40 m3), samt stigende forbrug på fabrikken og i privatforbruget, sættes det effektive volumen til 250 m3. Højdebeholderen anbringes på plateauet i kote 50 m, ovenfor brandstationen B-90. Ved placeringen på dette sted opnås den nødvendige trykkote i ledningsnettet, samt en relativ nær beliggenhed til hovedledningen fra vandværket til fabrikken.

Beholderen udføres som en jernbetonbeholder med diameter 8,70 m og højde 4,80 m. Udenom beholderen bygges et 12-kantet hus af gasbeton. Max og min vandspejl bliver i kote 54,3 m henholdsvis 51,6 m. Bygningen holdes frostfri med en oliefyret varmluftsovn anbragt i et kælderrum under beholderen. Tilslutning til ledningsnettet udføres med en enkelt ledning, der virker både som fylde- og tappeledning. Indfyldningen sker øverst i beholderen via en iltningsbakke og aftapningen sker fra bunden

Vandværket har som nævnt 2 råvands-/rentvandspumper hver på 18 m³/h. For at bringe pumpekapaciteten i bedre overensstemmelse med brøndenes minimum ydeevne monteres yderligere en pumpe med ydeevne 10 m³/h. Det overflødiggjorte hydrofor afmonteres og pladsen anvendes til indretning af lager samt arbejdsbord med vask. Opførelse af højdebeholderen sker i 1961-62 med ibrugtagning den 18.08.1962

Planlægning 1964

"Skitseret program for udbygning af vandforsyningsanlæggene 1965-75" af december 1964 danner grundlag for den videre planlægning af udbygningen af vandforsyningsanlægget i Narsaq

Grundlæggende forudsætninger

Prognoserne for udviklingen i vandforbruget er efterfølgende gengivet fra ovennævnte "Skitseret program". Herudover er de virkelige tal anført i det omfang, de er tilgængelige

Befolkningens forbrug er defineret som den samlede målte udpumpning fra vandværket, minus det målte industriforbrug. Derfor indeholder tallene for befolkningens forbrug også vandspild fra lækager, samt vand til brandslukning

Ved udregning af prognosegennemsnit for hele året, er varigheden af sommer og vinter regnet til henholdsvis 5 måneder og 7 måneder. Som det ses, er de virkelige forbrug højere, end hvad prognosen udviser, men det må her tages i betragtning, at de virkelige forbrug også indeholder lækagespild, brandvand, m.m.. Det meget høje forbrug i 1980 er der ikke umiddelbart fundet nogen forklaring på

Befolkningens max døgn- og timeforbrug

Max døgnforbrug sættes til 1,50 gange middeldøgnforbruget i sommermånederne i 1965, faldende til 1,35 gange i 1980:

• 1965: 1,50
• 1970: 1,45
• 1975: 1,40
• 1980: 1,35

Max timeforbrug sættes til 1/8 af max døgnforbrug i 1965 faldende til 1/9 i 1980

Industriens forbrug

Prognosen er baseret på Den kgl. grønlandske Handels skøn over industrianlæggets produktion frem til 1975 samt erfaringstal for vandforbruget pr. produceret enhed af de forskellige produkter (fiskefileter, fiskemel og rejer). Efterfølgende er gengivet såvel prognosetallene som de faktiske årsforbrug: ->

Som det ses blev udviklingen i vandforbruget væsentlig lavere end forudsat. Årsagen hertil må søges i en væsentlig mindre indhandling af råvarer, end det grundlag prognosen byggede på

 

Samlede vandforbrug

På grundlag af de i det foregående nævnte forudsætninger blev de dimensionsgivende forbrug beregnet:

 

 

 

 

De samlede maksimale time- og døgnforbrug blev beregnet således:

 

 

Udvidelse af vandindvindingen

I 1961 blev der orienterende forundersøgt for eventuelle udvidelses- eller suppleringsmuligheder. Det blev fastslået ved den lejlighed, at den eneste realistiske mulighed for udvidelse af vandindvindingen var at tage vand fra Napassup Kuva elven. Dennes opland er beliggende nord for Kukasik elvens opland og har en størrelse på ca. 480 ha. Nedbørsmængden vurderes til 2,5 mio. m³/år

Disposition 1965-75

Napassup Kuva elven påregnes inddraget i vandforsyningen, ved anlæg af en ca. 2 km lang råvandsledning fra vandværket til et vandindtag i elven i kote ca. 72 m. Her påregnes etableret et mindre reservoir ved opførelse af en dæmning. Vandet overføres ved gravitation

Der opstilles herefter følgende plan for udbygning af anlægget:

• 1967: Etablering af vandindtag i Napassup Kuva elven samt anlæg af en permanent råvandsledning.
• 1968: Ombygning af eksisterende vandværk.
• 1971-72: Opførelse af nyt vandværk.

Råvandsledning til Napassup Kuva 1966

For at muliggøre en planlagt produktionsudvidelse på hermetikfabrikken og samtidig tilfredsstille befolkningens voksende behov, anlægges råvandsledningen til Napassup Kuva elven allerede i 1966

Vandindtaget udføres ved en mindre (1 m høj og 5 m lang) betondæmning tværs over elven. Herfra føres råvandsledningen frem til et punkt umiddelbart ovenfor de eksisterende indtagsbrønde i Kukasik elven. Når udledningen af råvandet ikke sker direkte i indtagsbrønden, er det af frygt for at få brøndene fyldt op med grus fra Napassup Kuva elven i perioder, hvor denne er stærkt vandførende.

Råvandsledningen bliver 2100 m lang. De øverste ca. 1600 m lægges uisoleret over terræn. De resterende ca. 500 m gennem byområdet nedgraves til frostfri dybde, delvis sammen med vand- og kloakledninger. Ledningen udføres af 160/131 mm PEL-rør og får en kapacitet på ca. 80 m³/h

Reservoir og udvidelse vandværk 1970-71

Anlæg af råvandsledningen til Napassup Kuva styrker i væsentlig grad råvandsindvindingen. Alligevel viser der sig problemer med at få dækket vandbehovet, når vandføringen er mindst, dvs. i visse vinter- og forårsmåneder og i tørre sommerperioder. Forsyningsforholdene kan kun forbedres ved anlæg af et reservoir til udligning af råvandstilførslen. Samtidig skal den programsatte udbygning af vandværket gennemføres

Forundersøgelser blev udført i 1967-69 og projektering i 1969-70. Dimensionering af anlægget skete ud fra prognosen for udviklingen i det samlede vandforbrug, som angivet i "10 års programmet" udgave november 1967. Heri er prognosen for det samlede vandforbrug nedjusteret i forhold til, hvad der tidligere er omtalt under afsnittet "Disposition 1965-75", således at tallene kommer i bedre overensstemmelse med den faktiske udvikling

Reservoir

Reservoiret anlægges på basis af "Badesøen", beliggende i byens udkant ca. 1 km fra vandværket i sydøstlig retning. Søen består af to dele, en lav østlig og en dyb vestlig del, adskilt af en naturlig tærskel hvor vanddybden kun er ca. 1 m. Ved anlæg af en dæmning hen over tærskelen, afskæres den lave del af søen, som modtager forurenet tilløb og den dybe vestlige del udnyttes som reservoir. Samtidig opføres en mindre vestlig dæmning ved Badesøens eksisterende afløb. For den lave østlige del af søen udføres et nyt afløb

Ved opdæmningen hæves det oprindelige vandspejl med 3 m og der skabes et reservoirvolumen på

• Sommer 45.000 m³
• Vinter 30.000 m³ under 1 m is.

Reservoiret modtager ingen tilstrømning af betydning, idet oplandsarealet kun andrager ca. 30.000 m². Det er derfor nødvendigt at overføre vand til reservoiret gennem en særlig råvandsledning

Råvandsledning og pumper

Råvandsledningen anlægges som en helårsledning mellem vandværk og reservoir og beregnes for at overføre vand i begge retninger

I perioder med rigelig tilstrømning fra elvene til vandværket, overføres vand til reservoiret fra Napassup Kuva elven via en ny pumpe i vandværket, idet råvandsledningen fra Napassup Kuva føres ind i vandværket. Det bliver herefter muligt at forsyne vandværket direkte fra Napassup Kuva (kapacitet ca. 50 m³/h), eller via brøndene i Kukasik elven. Vandoverførsel fra reservoiret til vandværket sker ved hjælp af dykpumper, anbragt i en indtagsbrønd i reservoiret.

Råvandsledningen mellem vandværk og reservoir udføres af 133 mm indvendig korrosionsbeskyttede koblingsrør (Alveniusrør) af stål. Ledningen er isoleret og elfrostsikret. De to dykpumper i reservoiret er hver på 65/48 m³/h ved 8/15 m vs. og står som reserve for hinanden. I vandværket anbringes en trykforøgerpumpe, med kapacitet 60 m³/h ved 25 m vs

Udbygning af vandværk

Udbygningen kræver installation af to nye og større filtre til erstatning for det ene eksisterende filter. Samtidig udbygges råvandspumpernes kapacitet.. Den eksisterende råvandsledning fra Napassup Kuva føres ligesom den nye råvandsledning ind i vandværket. De nye filtre er lukkede sandfiltre med diameter 1900 mm og en samlet kapacitet på 65 m³/h

Den ene af de to oprindeligt installerede råvandspumper på 18 m³/h er i den mellemliggende periode udskiftet med en større pumpe på 30 m³/h ved 37 m vs. I den her omhandlede ombygning udskiftes den anden 18 m³/h pumpe med en ny pumpe på 30 m³/h ved 37 m vs., så man herefter har to råvandspumper med samme ydeevne og af samme fabrikat. Endvidere indbygges den tidligere nævnte trykforøgerpumpe på 60 m^3/h for overpumpning til reservoiret. Endelig forsynes vandværket med en skyllevandspumpe på 75 m³/h ved 9 m vs. til returskylning af de nye filtre med råvand.

Installationen af nye filtre medfører, at vandværksbygningen må forlænges med ca. 5 m

Vandværksdriften

Ved forsyning fra filterbrøndene i Kukasik elven oppumpes vandet via vacuumbeholderen med den ene af råvandspumperne, idet den anden normalt står som reserve. Sker forsyningen fra reservoiret, eller direkte fra Napassup Kuva elven (ved gravitation), styres råvandstilgangen ved hjælp af en motorventil. Før motorventilen er anbragt spjeldventiler til regulering af vandmængden, som aflæses på gennemstrømningsmåleren efter motorventilen

Råvandstilgangen til vandværket styres under alle forhold af en svømmer i højdebeholderen. Vandbehandlingen er uændret i forhold til tidligere med tilsætning af kalk, soda og klor.

Nyt vandværk 1977-78

Skitseprojekt og hovedprojekt for det nye vandværk udarbejdes i 1976 på grundlag af forundersøgelser udført i 1975. Opførelsen fandt sted i 1977-78. Som planlægningsgrundlag anvendtes følgende prognose:

• 1980: Årsforbrug 350.000 m^{3 -} Max timeforbrug 100 m³/h
• 1985: Årsforbrug 400.000 m^{3 -} Max timeforbrug 140 m³/h

Den nye vandværksbygning (230 m²) opføres ca. 40 m NV for det eksisterende vandværk. Det betyder en omlægning af eksterne råvandsledninger mellem gl. og nyt vandværk. Rentvandsafgangen fra det nye vandværk tilsluttes eksisterende hovedledning, som ligger langs det nye vandværks sydfacade

Vandværket udstyres med 2 åbne sandfiltre med en samlet kapacitet på 160 m³/h ved en filterhastighed på 6 m/h. Rentvandsbeholderens volumen bliver ca. 100 m³. Der udføres doseringsanlæg for kalk, soda og klor. Vandbehandlingen bliver således uændret i forhold til tidligere, bortset fra at det nye vandværk forsynes med en iltningskanal, hvor luft indblandes før filtrene. Dette sker med en centrifugalblæser, der yder 150 m³/h ved 1000 mm vs.

De tre råvandsledninger, fra henholdsvis Napassup Kuva, Kukasik og reservoiret, indføres alle i vandværkets råvandsbrønd. Herfra pumpes vandet via iltningskanalen til filtrene med to råvandspumper, hver på 55 m³/h ved 5 m vs. De yder tilsammen ca. 110 m³/h

Filtrene returskylles med rent vand og luft hver for sig. Skyllevandspumpen yder 300 m³/h ved 6 m vs. Kapselblæseren til luftskylning yder 600 m³/h ved 3 m vs.

Der installeres 3 rentvandspumper, hver på 55 m³/h ved 40 m vs. Den ene pumpe står som reserve

Råvandspumpen for overførsel af vand fra Napassup Kuva til reservoiret yder 60 m³/h ved 45 m vs.

I hver af filterbrøndene i Kukasik installeres to dykpumper på henholdsvis 4,5 m³/h ved 6 m vs. og 15 m³/h ved 8 m vs. Herved undgår man den til tider problemfyldte drift af vacuumbeholder

Råvandstilgangen til det nye vandværks råvandsbeholder sker i kote ca. 25 m. Dette bevirker et forøget fald på tryklinien for råvandsledningerne fra Napassup Kuva og reservoiret i forhold til de nuværende driftbetingelser, hvor tilledningen sker mod trykfiltrenes trykkote ca. 55 m. Herved opnås en forøget kapacitet for de to ledninger, som herefter begge vil kunne overføre max ca. 80 m³/h. For reservoirledningen betinger dette dog samtidig drift af de to pumper i reservoiret.

Fra Kukasik påregnes max oppumpet 25 m³/h. Da råvandstilgang fra Napassup Kuva og reservoir ikke regnes at ske samtidig, er den samlede råvandskapacitet altså max ca. 105 m³/h

Efter at det nye vandværk er taget i brug fjernes alle vandværksinstallationer i den eksisterende vandværksbygning. Bygningen tjener herefter som lager m.v. for vandtjenesten.

Reservoirudvidelser

I vinteren 1981/82 anvendes hele den disponible vandmængde i reservoiret, hvorfor max vandspejlet i 1982 blev hævet ca. 0,5 m ved en midlertidig forhøjelse af overløbet

I 1983 udføres en permanent forhøjelse af dæmningerne og overløbet med 1m, således at reservoirets bruttovolumen øges fra ca. 60.000 m³ til ca. 78.000 m³ og det effektive volumen under 1 m is øges fra ca. 40.000 m³ til 58.000 m³. Pumpestationen i reservoiret ændres i princippet ikke, men der udføres en forstærkning af pumpehusets fundament

I 1980-erne stiger vandforbruget fortsat. Befolkningens vandforbrug stiger mest, mens industriens vandforbrug er stærkt svingende. Det konstateres, at ca. halvdelen af årsforbruget forekommer om vinteren. Således var forbruget i 1987:

• Vinter 137.000 m³
• Hele året 265.000 m³

Dæmningsforhøjelsen i 1983 giver ikke den nødvendige sikkerhed for vinterforsyningen fremover. Allerede i 1985 indledes overvejelser om, hvorledes reservoiret kan udbygges. Overvejelserne munder ud i en anbefaling af at inddrage den resterende del af Badesøen, ved opførelse af en ny dæmning og gennemhulle den eksisterende østlige dæmning.

I 1989 udarbejdes byggeprogram for udvidelse af reservoiret i overensstemmelse med den ovennævnte løsning. Det udvidede reservoir får herved et volumen på i alt ca. 230.000 m³ og ca. 150.000 m³ under 1 m is, svarende til det skønnede vinterforbrug i 1989-90

En gennemførelse af udvidelsen vil inddrage Badesøens opland, inklusive vejen til Narsaq Point i vandindvindingen, med den forureningsfare, som dette indebærer. Der foregår stadig i skrivende stund (1995) overvejelser, om hvordan vejen til Narsaq Point eventuelt kan omlægges for at undgå forureningen. Reservoirudvidelsen er endnu ikke programsat, hvilket hænger sammen med, at behovet på grund af en beskeden stigning i vandforbruget ikke har været akut.

I 1985 udføres en 300 m lang sommerledning fra reservoiret til Landnams elven, som passerer nord om reservoirets opland. Herved har man delvis inddraget Landamselvens opland, således at man herfra kan fylde reservoiret op i løbet af sommeren

Ny højdebeholder 1990-92

For bedre at kunne udnytte udpumpningskapaciteten og råvandsreserverne opføres en ny højdebeholder med et rumfang på 970 m³ på fjeldtoppen ved siden af den eksisterende højdebeholder. Herefter nedrives den gamle højdebeholder, som er i en dårlig forfatning

Forundersøgelser gennemførtes i 1989 og projektering udføres i 1990. Som dimensionerings grundlag anføres, at det max timeforbrug i 1989-90 på ca. 100 m³/h indenfor en årrække forventes at stige til 175 m³/h.

Den nye beholder udføres som en isoleret opretstående stålbeholder, med H x D = 8 x 12,4 m. I tilknytning hertil opføres et teknikrum, indeholdende de nødvendige tekniske installationer til blandt andet pumpe til cirkulering af vandet i beholderen

I forbindelse med opførelse af højdebeholderen, foretages udskiftning af gamle ledninger, dels mellem gl. vandværk og højdebeholder, dels mellem gl. vandværk og reservoir. Sidstnævnte ledning blev oprindeligt udført af koblingsrør, som efterhånden er gennemtæret mange steder. Ved omlægningen anvendes præisolerede PEH-rør