Fra Kalocsa var vi en kort tur nede i Sombor, Serbien, for at finde datoer som dødsdag og giftemål på nogle af dem, vi har i familien. Vi fandt ikke dem, vi ledte efter, men så fandt vi andre, der også er til hjælp

Vi fortsatte til Bóly, eller Németh-Bolla, hvor det regnede så meget, at vi ikke fik taget billeder. Vi vidste heller ikke, hvor vigtig byen var. Så turen gik videre til Raczpeter, eller Újpetre, som den hedder i dag. Det var her, at Johan en kort tid virkede som hjælpelærer, før han tog til Kolut

Vi fik kontakt til nogle beboere, der stadig taler tysk, hvilket især for mig gør det meget letterre at tale sammen
Pécs
Min far er født i Pécs i 1924, så da vi allivel var på vej forbi, overnattede vi der. Han blev sammen med sin bror firmet i domkirken, der har haft lidt sjove udseende i flere hundrede år.
Mecseknádasd
Så er vi nået til den by, hvor de første kendte Rauschenbergere i vor familie kom i 1720. Det var Johan Martin Rauschenberger, om hvem vi ved flere ting, bare ikke hvor han kom fra. Vi ved, at han står opført flere steder som "Ankömling 1720", vi ved også, at han var "Richter", dommer. Det betød, at han i flere omgange var skattefri

Vi har også fra andre kilder, at han i 1746 var 58 år gammel, hvilket passer med andre oplysninger, at han er født i 1688. Hans profession var "Kaufmann", købmand, hvilket ikke giver flere ideer om, hvorfra han kommer, eller hvorfor

Billederne nedenunder er fra den gamle kirkegård, hvor mange Rauschenbergere er begravet. Stenen yderst til højre er fra 1720